Stor succes til Lone Bang Larsen i Hagen
Ved CDI 4* stævnet i Hagen 18-21/4 2013 red Lone Bang Larsen og Fitou L (Florestan I/May Sherif) sig ind i toppen på den internationale scene.
I fredagens Grand Prix blev det til en flot 4. plads med 72.489%, vinder blev Laura Tomlinson på Mistral Højris, 2'er Anabel Balkenhol og 3'er Nadine Capellmann. I søndagens Grand Prix Special blev det til en fantastisk 2. plads med hele 74.688%, kun slået af Laura Tomlinsen.
Se resultater fra stævnet her, og læs mere på ridehesten her.
DR-IF ønsker Lone tillykke med de flotte resultater, og selvfølgelig også et stort tillykke til trænere Hasse Hoffmann, berider og mangeårigt medlem af DR-IF.